Motivation

 Nyheder
 
 
Den motiverende samtale
 

Motivational Interviewing, på dansk kaldet den motiverende samtale, er en metode til dels at hjælpe mennesker til at arbejde sig gennem den ambivalens, man naturligt føler overfor større forandringer, dels at forpligte sig på denne forandring, fx ændring af alkoholvaner (Miller, 1983).

 

Den motiverende samtale udforsker klientens ambivalens og herunder egne argumenter for en forandring, den såkaldte ’change talk’. Rådgiveren søger i at fremdrage denne change talk – udsagn om personens ønske, evne, grunde til og behov for forandring – og møder dette med reflekterende lytten. Klienten hører derved dels sig selv forklare sin egen motivation til forandring og hører dels disse reflekteret fra rådgiveren. Herudover opsummerer rådgiveren regelmæssigt de selvmotiverende udsagn, som klienten har givet udtryk for, og præsenterer derved med jævne mellem en buket af klientens egne perspektiver for forandring. Dermed er den motiverende samtale også en fokuseret samtale.

 

Målet med at udforske ambivalens og uddrage change talk i en empatisk og støttende samtalesituation er at styrke klientens forpligtelse overfor sig selv i forhold til forandring. Verbaliseret intention resulterer i øget sandsynlighed for adfærdsændring, i særdeleshed hvis den verbaliserede intention kombineres med en plan for gennemførelsen af forandringen. At sige, at man ønsker, at man kan, at man har grund til eller behov for en ændring af fx drikkemønster er imidlertid ikke det samme som at gøre dette. Den motiverende samtale består derfor af to faser: den første rettet mod opbygning af motivationen, den anden rettet mod at styrke og konsolidere beslutningen.

 

Den motiverende samtale kan fordeles på en eller flere samtaler med klienten. Der kan være tale om en selvstændig intervention eller som et forspil til anden behandling.

 

Som alle andre metoder, er den motiverende samtale en kompleks og vidensbaseret metode, som rådgiveren skal bruge tid på at lære. Mange tror, at det blot går ud på at lære tricks til at få klienten til at gøre det, rådgiveren ønsker. Men den motiverende samtale er tværtimod en systematisk og samarbejdsbaseret metode til at hjælpe mennesker til at udforske egne grundlæggende værdier og egen motivation og til at undersøge, hvorledes disse to påvirkes af henholdsvis status quo eller adfærdsændring. Den motiverende samtale bygger samtidig på et fundament af klient autonomi, og understreger klientens ansvar for at vælge, hvad der skal ændres hvornår og hvordan. Når den motiverende samtale udføres godt, omfatter den mere lytten end fortællen, og den forsøger ikke at pådutte klienten særlige synspunkter eller metoder eller endog motivation. Rådgiveren forsøger snarere at vække klientens egen motivation. I stedet for at sige ’Jeg har, hvad du har brug for’ kommunikeres gennem den motiverende samtale snarere ’Du har, hvad du har brug for til at gennemføre det’. I tilfælde af, at klienten ikke er parat til ændring, møder rådgiveren ham gennem den motiverende samtale og inviterer til en bevægelse gennem ambivalens overfor forandring til forberedelse af forandring og beslutning om at gennemføre.

 

Flere meta-analyser af effekten af den motiverende samtale viser, at metoden bl.a. er god til at motivere storforbrugere klienter til at sænke alkoholindtagelse, og at metoden også er hensigtsmæssig til at motivere alkoholmisbrugere til at indgå i behandling for alkoholmisbrug.